This page requires a password Wrong Password

Fødselshjælperen





På de fleste hunkatte kan man ikke se, at de er drægtige, før de sidste par uger inden fødslen. 2 uger inden vil pelsen falde af i cirkler rundt om brystvorterne og brystvorterne bliver lyserøde. Det er også ved denne tid, at en drægtig hunkat begynder at lede efter et trygt sted, at føde sine killinger. Allerede nu er det da på tide at give hende en fødekasse. Det er ikke sikkert at hun ligger sig i den, før hun skal til at føde. Men så vænner hun sig til den og den vil ikke lugte fremmed.

En god og billig fødekasse, kan laves af en stor papkasse. Brug feks en tallerken til at tegne en rund cirkel, som du derefter skærer ud med en kniv. Sæt hullet så langt oppe ved låget , som muligt, så killingerne ikke kan vælte ud af kassen. Læg fleecetæpper, eller gamle lagner i bunden. Det må ikke være håndklæder, da killingernes små klør sidder fast i disse. Det er vigtigt at fødekassen ikke er for lille. Kattemødre kan nemt komme til at ligge deres killinger ihjel, hvis pladsen er for trang. Så kattehuler og åbne kurve er ikke gode som fødekasser. En flyttekasse i pap koster 10 kr. i jem & fix feks.
Når du har fundet det rette sted i huset med ro, så skal du ikke flytte på kassen igen efter fødslen. Dette vil stresse en missemor en del. Så vær sikker på at det er det rette sted, du sætter den.